Hvor mennesker mødes

Kirkevej 2, 6040 Egtved

Egtved Forsamlingshus er et smukt samlingssted for spændende arrangementer, alle former for sammenkomster, og ikke mindst private fester. Huset er gennemrestaureret og med alle de faciliteter der kræves, for at arrangører og gæster føler sig velkommen og godt tilpas. 

Kontakt os, det er helt uforpligtende. 

Med venlig hilsen Bestyrelsen


Fredag den 27. marts 2020 Ester Brohus med Karsten Skovgaard
Pris for koncert og spisning 300 kr. Dørene åbnes kl. 18.00, vi spiser ca. kl. 18.30 og musikerne går på scenen ca. kl. 20.00. 

Tilmelding på www.dansant-vejle.dk eller på tlf. 26 71 02 95 / 20 92 66 03

Ester Brohus: vokal & guitar - Karsten Skovgaard: guitar - Sabrina Brohus: kor - Andreas Hatholt: bas

Inden koncerten nyder vi en lækker 2- retters menu fra forsamlingshusets fantastiske køkken.  

Tarteletter med hønsekød og derefter Svinekam stegt som vildt med brune og hvide kartofler, sauce, waldorfsalat og surt.

Fredag den 28. februar 2020 kl. 18.00

"Fra Røde Mor til Grøn Far". 

Troels Trier fejrer 50 års-jubilæum som scenekunstner

Arrangementet starter kl. 19. Dørene åbnes kl. 18.
Billetpris kr. 250.- incl. kaffe og kage.

Billetter købes hos "El-Hjørnet Egtved Lyd & Billede", Aftensang24,6040 Egtved, Tlf. 75553565

Troels Trier kan i år fejre sig 50 års-jubilæum som scenekunstner. Derudover har han også titler som komponist, forfatter, billedkunstner og keramiker at tilføje visitkortet. De senere år er det særligt maleriet, der har fyldt i Troels Triers liv, og han har udstillet på gallerier og i kunsthaller over hele landet.

Med dette jubilæumssoloshow er der blandt andet anekdoter fra tiden med Røde Mor samt Trier og Brüels Bodegashow på plakaten, står der i pressemeddelelsen.

Fredag den 7. februar 2020 kl. 18.00

DUO.DUO

LOUISE STØJBERG MED VENNER

 To af landets mest etablerede folk-duoer slår pjalterne sammen i en unik serie koncerter henover 2020. Og selvfølgelig er Egtved Forsamlingshus med når bysbarnet byder ind.

 Det er med stolthed, vi vil byde velkommen til Louise Støjberg, ægtefællen Martin Rauff samt Ditte Fromserier og Sigurd Hockings – der sammen går under navnet DUO.DUO.

Louise og Martin spiller originale sange, med rødder i både dansk og amerikansk sangskrivning. Sangene synges fra grænselandet mellem cowboy-logik og Grundtvig, hvor mørket ofte hjælper lyset med at stå stækere.

Louise modtog i 2017 en Danish Music Award for årets folk-sanger 

Ditte og Sigurd har turneret over det meste af verden og opbygget en sjælden intimitet i deres musik, der runder af den nordiske folkemusik. Parret har tidligere modtaget årets Danish Music Award Folk for Årets Musiker og sanger 2015 og Dansk Musiker Forbunds Live-pris 2015 

Inden koncerten nyder vi en lækker 2-retters menu fra forsamlingshusets køkken.

Pris for koncert og spisning 300 kr. 

Menu: Lækker fiskeforret. Derefter Oksesteg med løg, gulerødder, kartofler, sauce og surt & sødt.

Dørene åbnes kl. 18.00, vi spiser ca. kl. 18.30, og musikerne går på scenen kl. 20.00.   

Tilmelding på www.dansant-vejle.dk eller på tlf. 26 71 02 95 / 20 92 66 03

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Egtved Forsamlingshus, Kirkevej 2, 6040 Egtved.

Torsdag den 12 december kl. 19.30 

Jule:-) Musikalsk forsamlingshus med Tågelundkoret.

Med julemusik og sang kommer man lettere i den rette julestemning.julestemning. Tågelundkoret vil hjælpe på vej, når de åbner dørene til Egtved Forsamlingshus for at præsentere deres juleprogram.
Repertoiret spænder vidt - fra klassiske værker over engelske og amerikanske julesange til spirituals. Selvfølgelig har vi også nogle af vore danske julesange med.
Nogle af kormedlemmerne bidrager med forskellige indslag, og som afveksling synger vi julesange sammen.
I pausen bydes på æbleskiver og småkager til kaffen og teen for 75 kr., ligesom der kan købes drikkevarer undervejs.

Seneste arrangementer


Søndag den 1. december 2019

Julemarked kl. 10-15

Salgsboder med masser af gode tilbud!

Tombola med flotte gevinster skænket af byens erhvervsdrivende.

Fra kl. 11.30 sælges suppe, tarteletter og ris a la mande.

Reklamebanko kl. 19

Meget flotte gevinster skænket af byens erhvervsdrivende.

Fredag den 29. november 2019 kl. 20

Allan Olsen 

Dørene åbnes kl. 19 

Allan Olsen besøger 49 forsamlingshuse rundt om i Danmark på sin tourne i Danmark i år.

Der er allerede udsolgt i Egtved!